Formål

 Værktøj

 Konstruktion

 Blive set

 Ordforklaring

 E-mail mig

 Hvor skal hjemmesiden ligge

 Links

Målgruppe Opbygning & Design Planlæg indhold/stof. Layout Links

Konstruktion af hjemmesider

Målgruppe:

Når man starter ud med at lave en hjemmeside, skal man gøre sig klart, hvilken målgruppe hjemmesiden skal henvende sig til. Det går fx ikke at lave en hjemmeside med uforståelige ord og en opbygning som en rockkoncert, hvis man ønsker at lave en hjemmeside om svampe i Italien. Det samme gælder med indholdet. Man må tale det samme sprog, som dem man ønsker skal se/bruge hjemmesiden. Altså hvis hjemmesiden skal henvende sig til børn skal man skrive i et letforståeligt sprog samtidig skal hjemmesiden indeholde sjove ting, der henvender sig til børn, samt det hjemmesiden skal handle om, som fx. spil eller tegneserier.

Tilbage til toppen

Planlægning af indhold/stof

Når man skal til at vælge hjemmesidens indhold skal man undersøge hvad brugeren af hjemmesiden ønsker og ikke bare medtage det vi selv synes er interessant. Det vil så ende med at det kun vil være virksomheden selv som besøgte hjemmesiden.

Hvis man bare har lyst til at lave en hjemmeside for sjov, men ikke ved hvad der skal være på den og hvor målet er, at den skal indeholde noget som vil tiltrække mange besøgende, Så ville det måske være en ide at besøge hitlisterne over de mest besøgte hjemmesider på Internettet. Eksempelvis kan man gå ind under Jubii og se hvilke hjemmesider, der har haft flest besøgende. Som udgangspunkt kan man sige, at de hjemmesider der oftest bliver opdateret, er de mest attraktive, fordi de indeholder det sidste nye. Ulempen ved at sætte sig et mål om at have mange besøgende på ens hjemmeside er, at man næsten hele tiden er nødt til at opdatere hjemmesiden, så den hele tiden får noget nyt. Selvfølgelig er der mange gode ting ved sådanne en side. Fx vil man oftere besøge hjemmesiden. Hvis man vælger en sådan løsning, kan det betyde, at man er nødt til at putte mange penge i projektet, fordi man nødt til, at have adgang til de nyeste informationer.

Tilbage til toppen

Opbygningen og Design

De to mest elemetære krav, der er nødvendige for at opnå et effektivt web-design, er:

1. Mulighed for at oprette sider, der er visuelt interessante.

2. Sider der også ser godt ud, når der anvendes en lidt ældre browser.

Disse to regler er dog ikke lette at overholde, da det mange gange kan virke bekvemt at regne med, at der kun findes to browser: Netscape Navigator/Communicator og Microsoft Internet Explorer. Men sådan er det bare ikke. Der findes masser af udmærkede browsere, men hensynet afhænger selvfølgelig af din målgruppe. I dag svinger det meget mellem, Netscape Navigator/Communicator og Microsoft Internet Explorer. hvad det er for en browser der er mest bruges mest.

Når man starter på at lave en hjemmeside, er det en god ide først at lave et overblik over hvordan hjemmesiden skal opbygges. Dette kan gøres på flere måder. En af dem er, at tegne et diagram over hvordan siderne skal linkes sammen (sammensættes).

Eksempelvis kunne man tegne følgende tegning:

Når man har besluttet hvordan sammensætningen af siderne skal være, skal man bestemme sig for hvordan den enkelte side skal opbygges. Selvfølge er der en grænse for, hvad ens værktøjer til at lave hjemmesiden kan udrette, men med hjælp fra de nyeste programmer, er der næsten ingen grænser.

Mange vælger i dag at bruge frames. Frames bør efter min mening, enten ligge øverst på siden eller i venstre side. Grunden er, at når Internetbrugeren læser siden, læses denne oppe fra øverste venstre hjørne ligesom en bog. Derfor skal faktaene over overskrifterne ligger øverst, så brugeren hurtigt får et overblik, og kan læse siden som en ganske almindelig bog eller avis.

For brugerens skyld er det også en god ide at lave et enkelt og brugervenligt design. Hjemmesiden skal også være hurtig at hente frem. Derfor kan man ved at lave det samme design på hver side, lave et overskueligt hjemmesidedesign, der er hurtigt at overskue sig i, ligeledes hurtig at hente frem, da noget af designet allerede er hentet frem og lægger sig ind i mappen" Temporary Internet Files" på computeren, hvis det da ikke er slået fra. Hvis man kopiere eller genbruger layoutet i hjemmesiden til alle siderne, kan få hjemmesiden til at se ud, som om man bruger frames. For at bevise dette har jeg i denne udgave af min hjemmeside lavet en der bruger denne teknik.

For at brugeren ikke skal fare vild på hjemmesiden, er det en god ide at lave en eller anden form for fast link fx i form af et billede eller animation, der fører direkte til startsiden. På den måde kan brugeren altid finde frem til sit udgangspunkt/ startside, uden at skulle gå tilbage igennem hver eneste side.

Eksempel:

Tilbage til toppen

Layout

Når man skal til at bestemme sig for en layout skal man tænke på flere ting. Bl.a. skal man tage højde for målgruppe, loading tid, tema og læsbarhed. For målgruppen gælder det, at man skal tilpasse billeder og farver til den målgruppe, man ønsker at henvende sig til. Loading tiden skal heller ikke være alt for lang. Farverne og billederne skal passe til det hjemmesiden handler om. Fx skal baggrunden ikke være fuld af dødningehoveder, hvis hjemmesiden handler om Barbie og alle hendes venner, med mindre hjemmesidens tema er specielt omkring Barbie. Læsbarheden skal også være i orden. Det går fx ikke at have lysegul baggrund og hvid skrift. Der er nok en grund til, at man i sin tid startede med at skrive sort på hvidt. En sidste detalje er, at det der står på hjemmesiden skal skrive i en ordentlig størrelse, så der er læseligt. Der er ikke noget værre end en tekst skrevet i så lille en størrelse, at man er nødt til at rykke nærmere til skærmen og anstrenge sig for at læse teksten.

Tilbage til toppen

Links

Det er også relevant at udvælge gode links til andre hjemmesider med omhu. Fx vil det ikke være smart, at have et link til Fætter BR, blot deres tilbud i denne uge er fantastisk, hvis man har en hjemmeside der omhandler den australske frø...... Det er jo ikke det brugeren kommer for at få at vide. Linkene skal være relevante for sidens tema. I mit tilfælde er det en god ide, at have links til andre hjemmesider, der vedrører det samme emne, eller links til steder, hvor de har nogle af de værktøjer, som jeg anbefaler.

Tilbage til toppen